Børnehaven
Børnehaveafdelingen i Vibereden
Børnehaven består af 3 grupper. Muldvarper, Humlebier og Haletudser. Alle grupper har plads til op til 32 børn. Der er 4 voksne på hver stue. Grupperne er blandet i alder 3-6 år. Muldvarperne hører primært til på gården og Humlebier og Haletudser har grupperum i hovedhuset.
Alle grupper har natur og udeliv som omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde. Vi guider og hjælper børnene med at danne relationer, indgå i fælleskaber og blive gradvise selvhjulpne.
Vi arbejder i de enkelte grupper og på tværs. Vi laver planlagte og spontane aktiviteter tilpasset den aktuelle børnegruppe, samt årstiderne.
De voksne går både bagved, ved siden af og foran børnene. De hjælper og støtter. Børnehaven er en tryg base og skaber gode fundamenter for barnets mestring af eget liv.
Vi leger ude og inde. Vi bruger vores skønne og store legeplads. Vi går tur i vores nærområde, på stierne, langs åen, på heden, rideskolen, anlægget og besøger de forskellige legepladser tæt på.
Året før skolestart, samles de kommende skolebørn i vores troldegruppe. Her er der ekstra fokus på at styrke de sociale relationer hinanden imellem, at kunne indgå i et større fællesskab, at lære at cykle og meget mere.
Vi har en tæt dialog og samarbejde med jer omkring jeres barn.